onsdag den 9. september 2015

Ny skærefil - Lion King

Bloggen står lidt stille for tiden. Graviditet og skolepraktik tager pt. det meste af min energi. Så for at kompensere lidt, har jeg lavet en ny skærefil til jer med silhouette cameo. Denne gang er det Lion King. Jeg synes selv at det er et sødt motiv. Har i forslag til silhouetter, så smid gerne en kommentar. Filen er ganske gratis, dog må du kun bruge den til privat brug. Klik på billedet for at komme til filen.





Kun til privat brug - Only private use!

tirsdag den 25. august 2015

Pay It Forward

Jeg elsker god karma, og jeg elsker når verden viser sig fra de smukke sider. Ikke kun til min fordel, men også når man hører om nogen der spontant stopper en terrorist, hjælper en gammel dame, at kassedamen smiler og sådan nogle ting. Og i ny og næ, rammer karma varme stråler en selv. Måske fordi man har fortjent god karma, eller for at få en til at sprede god karma.

Da jeg belv gravid, var der en bekendt - en person der meget gerne vil være anonym, da personen ikke vil overskygge gerningen - der skrev til mig, at i barselsgave, ville personen gerne give mig/os en autostol. Personen mente at 
Da jeg blev gravid, skrev en jeg kendte, til mig, at h*n gerne ville give os en autostol. Personen vidste at vores økonomi er noget stram, og personen mente at vi fortjente det mere end noget andet, efter vores lange kamp. Et meget vidunderligt og stort tilbud! Vi aftalte at snakkes ved om det når vi kendte kønnet, i tilfælde af stolen skulle have køsnbestemte farver..
 
Tiden gik, og vi snakkede ikke om det. En dag snakkede L og jeg om det, hvor jeg sagde at jeg ikke havde hørt mere, og jeg ville ikke spørge ind til det. Hvis personen havde ombestemt sig, så var det også 100% i orden. For det ER altså en stor gave. Et par dage efter, drømte jeg om autostol (og barnevogn). De to store ting vi mangler. Selv samme morgen, vågner jeg ved jeg får en besked fra personen. Om vi skulle få kigget på de autostole. Jeg var helt kulleret, for havde for det første afskrevet det, og så havde jeg bare LIGE drømt om det.
 
Vi sad og surfede, og jeg modtog et link på en stol. Om det var en jeg havde haft kig på, da den blev ved med at poppe op i personens søgninger. Næh det troede jeg ikke, men den var godt nok fin! "Jamen så bestiller jeg sådan en til dig", lød svaret så bare. Jeg sad bare helt målløs!
 
Jeg snakkede med L om at jeg synes det var en ret stor gave at modtage. Han lød meget neutral og synes da de var en fin gave. Indtil han forstod at det ikke "bare" var en stol vi arvede, men en, denne person, købte til os. 
 
En lille uge gik, og i fredags modtog jeg en seddel fra GLS om at der var en pakke til afhenting. Og lørdag fik jeg endelig pakket den op. I kassen var den fineste autostol i total upraktisk lys farve, men så fin! Den stod midt i stuen mens jeg sad og betragtede den. Og så startede hormonella ellers. Så sad jeg der alene i stuen og græd over en autostol. Men selve gaven blev så overvældende for mig og så synes jeg bare den var (er) så flot!
 
Da L kom hjem, var han også overrasket over hvor fin den er, og at vores lille baby skal sidde i den. Dog begyndte han at grine af mig da jeg fortalte at jeg havde grædt over den. Men ja, hormonerne styrer vi ikke selv.
 
Jeg har takket personen mange gange. For det er virkelig svært at modtage så stor en gave - bare fordi.  Som h*n sagde, så var det Pay It Forward, karma - kald det hvad du vil, der fik personen til at ville give os denne skønne og helt fantastiske gave.  Når jeg finder den rette ting, vil jeg også Pay It Forward, for god karma skal spredes som ringe i vandet.


Jeg håber selvfølgelig jeg nu inspirerer jer til at gøre noget godt i hverdagen. Det behøver ikke at være store gaver, eller noget der koster en formue. God karma findes i selv de mindste handlinger. Jeg ved i hvert fald at jeg vil yde mit bedste for at sprede positiv energi <3  
Et billede af vores helt fantastiske flotte stol:



mandag den 3. august 2015

At shoppe med øjnene

Jeg er meget visuel, og køber gerne én ting fremfor en anden, hvis den er pænere. Jeg er nem at narre på det punkt. Det samme skete i dag. Jeg kan ikke udelukke at 40% skyldes hormoner og fordi jeg var lækkersulten. Men ikke destomindre endte denne sag i min kurv i dag. Udelukkende på grund af navnet. Jeg elsker lyserød, og når noget hedder perfectly pink, ja så må det jo nærmest være som lavet til mig ;-) Kæmpe bonus er at det smager helt fantastisk! 

fredag den 31. juli 2015

Indkøbsstop i resten af 2015

Jeg har givet mig selv en challenge. Den hedder "Indkøbsstop af krea materialer i resten af 2015". Alene af den grund, at jeg har SÅ meget på lager der burde bruges. Det hjælper også at jeg (stadig) er i gang med en større oprydning i alle mine krea materialer, da jeg har mistet halvdelen af mit syværelse. Trist mener nogen, men da det er blevet ofret så baby kan få et værelse, så gør det mig ikke så meget. Hvad gør man ikke for sit afkom? ;-)
Men i denne oprydning, har jeg valgt at gå ALT igennem. Alle skabene bliver ryddet ud, og sorteret i, og alt bliver kigget på med kritiske øjne. Noget ryger ud, noget ryger til salg, og andet ryger til genbrug. Selvfølgelig gemmes der også lidt..

Men jeg har som sagt givet mig selv denne challenge, som jeg håber jeg kan leve op til. Og skulle jeg falde i, er der også lavet regler for dette. Jeg er på et krea forum, hvor andre også er hoppet med på denne challenge (YAY!), og i den gruppe står der følgende:

"Her i den dårlige sommer, er der vist trøsteshoppet stoffer rundt omkring. Nu skal lageret bruges, så hvis du har lyst til en udfordring, så meld dig til indkøbsstop. For at folk lige skal få bugt med abstinenserne, tænker jeg at vi starter fra den 1. august, og lader challengen løbe året ud.
Formålet er at få nedbragt det lager, mange af os har. Nogen der kan holde os i ørene når vi falder over fristende tilbud, og nogen der roser os når der er brugt fra lager. 

Opret gerne et album (eller få hjælp til dette af admin) Så vi kan se lageret før og efter, og smid gerne billeder ind af hvad du får lavet fra lager. Igen, gerne i mapper, så det er overskueligt :-)

De få regler:


1: Der må IKKE shoppes!

2: Man må til NØD købe rib, en nøgle garn, en limstift, eller hvad man nu lige mangler for at gøre et projekt færdig. IKKE købe fx 3 meter stof fordi den passer til de 10 cm rib man har liggende. Deltagerne i gruppen hjælper gerne med at vurdere om et køb er okay. Her skal vi være kritiske og ikke opfordre til unødvendig shopping. 

3: Falder man i fælden, vil der være en bøde af en art. Bøden er 10 kr for hver 100 kr der er shoppet for. Eks: 1-100 kr = 10 kr, 101-200 kr = 20 kr. Disse penge skal doneres til et velgørende formål. Man kan også vælge at donere 1 nøgle garn i stedet for 10 kr, eller et passende stykke stof til dem der syer og strikker for at hjælpe. 

4: Det er ikke tilladt at lade manden, konen, veninden eller andre, shoppe for dig. Og gem så vidt muligt, gavekort, tilgodebeviser mv, til efter nytår. Gaver der modtages til fødselsdage/jul, kan ikke hindres.

Hashtag: #indkøbsstop2015

Andre regler tilføjes gerne. Håber i er med på en challenge.  Kig dit lager grundigt igennem og se om der er en realistisk chance for du får det brugt. Hvis ikke, så sælg det, giv det videre, eller giv det til genbrug."

Skulle du få lyst til at lege med, er du mere end velkommen!

mandag den 13. juli 2015

Rastløs mandag

Siden lørdag, har vi haft 6 overnattende gæster fra Norge. Det er skønt at se familie/venner fra nær og fjern, og vi har nydt deres selskab. Nu er de rejst, og stilheden sænker sig. Det er faktisk lige til at blive rastløs af ;-) Efter en times tid på sofaen i dyb stilhed, fortsatte jeg min oprydning i mit syværelse. Noget jeg startede på i lørdags inden de kom. Alt mit stof er nu sorteret og ryddet ud i. En del er taget fra til salg (kig under fanen "Til salg")
En træt Daisy efter 3 dages intens opmærksomhed <3

En træt Daisy efter 3 dages intens opmærksomhed <3

Alle rester er også sorteret. Nogen er røget ud, andre er lagt fra til savlesmække. Jeg har købt Haligraphs sampakke med 3 smække (DENNE) og vil klippe en stak af dem. For at gøre det nemt for mig selv, har jeg tegnet mønstret over på et stykket tyk pap. Så skal jeg bare holde skabelonen, og hurtigt tegne rundt om. Total hurtig og doven løsning. Men den virker! :-) Så det tip er hermed givet videre ;-)
Mønster tegnet over på pap, så det nemt kan tegnes en masse savlesmække.

Mønster tegnet over på pap, så det nemt kan tegnes en masse savlesmække.
Her ses det bedre at det bare er fra en papkasse.


Min skønne mand har shoppet til vores kommende barn. Og uanset køn, kunne valget ikke være anderledes ;-) Jeg synes det er vildt cute, og er sikker på de falder i god jord <3
Avengers bamser til vores kommende barn.

Apropos graviditeten, så går det skønt. Jeg har ikke været plaget af gener. Dog har jeg i de sidste par dage været øm i maven. Men tror nu bare det har været fordi der udvides i babys "lejlighed" ;-) Nu er jeg over halvvejs. Det er utroligt som tiden går!



søndag den 5. juli 2015

Sådan bruger jeg sommeren

I disse dage, er der virkelig blevet sommer i det danske land. Og hvor er det skønt! Jeg er en af de gravide der ikke mærker varmen anderledes, og endnu ikke har fået vand i kroppen. Torsdag slog min gravide hjerne lidt fra, og tænkte "jeg behøver ikke solcreme i dag", og jeg var ude i 2-3 timer, midt i den høje sol. Lige dér, reagerer min krop anderledes end når jeg ikke er gravid, for jeg endte ud som en kogt hummer. Ups! Fredag spurgte min svigerinde om jeg ville med til landsskue i Herning = en hel dag udenfor i solen. Jeg takkede selvfølgelig ja ;-) Godt med solcreme på, og et tørklæde om skuldrene og brystkassen, så kunne jeg gå og svede dernede. Det var et skønt, og VARMT skue, og flere af dyrene, måtte gerne komme med mig hjem. Jeg kom dog hjem uden ;-)
Der klappes smågrise


I går trængte min hud og krop i den grad til hvile, så selvom vejret var dejligt, blev jeg inden døre. Dagen gik med at dovne. Jeg så adskillige afsnit Grey's hvide verden på viaplay, spiste lidt, svedte lidt, og hyggede mig meget. I dag har jeg igen været inde, for huden er stadig rød. Jeg har haft besøg af Hanne der både har bloggen Krudtfugl, og etsy shoppen Haligraph (der pt. har sommer rabat!). Hun skulle have hjælp med optegning af mønstre. Og i kan godt glæde jer! Jeg må gerne røbe hvad der kommer her i løbet af sommeren, og der kommer mønstre på hagesmække, og det fedeste (men også største arbejde for mig) et mønster på en sovepose til babyer, a la modellen Voksi. Det bliver et stort arbejde at lave så stort et mønster, men Hanne har lavet et virkelig godt forarbejde, så mit tekniske arbejde er lige til at gå til. Håber jeg ;-) Jeg er sikker på at sådan et mønster er ønsket af dem der syer, så glæder mig vildt til at hjælpe med tilblivelsen af dette stykke arbejde.

Og fordi der er sommer, har jeg lavet en gratis skærefil til silhouette cameo, hvis nogen skulle have interesse. Denne gang er det bambi der er motivet. Håber i kan bruge den. Klik på billedet for at downloade.

Klik på billedet for at hente skærefilen

Krudtfugl har et mere drenget motiv til download lige HER hvis bambi ikke er sej nok ;-)


Glædelig sommer!


søndag den 28. juni 2015

Udsalgsshopping!

I dag har jeg shoppet på udsalg! I alt har jeg købt 12 meter foldeelastik, en meter grosgrain bånd og et sæt øreringe. Til den nette sum af 136 kr! Jeg elsker udsalg! Og hvor er der udsalg, tænker du? Det er der hos haligraph på etsy.com
I hele juni OG juli måned, får man nemlig 20% rabat, på ALLE køb over 25 kr hvis man benytter koden: Summer2015
Tippet er hermed givet videre ;-)
Øreringene  har jeg ikke lige fået taget et billede af, men det er disse fede øreringe jeg har købt: KLIK! 

lørdag den 13. juni 2015

Strik, eksamen og sommer

Sommeren begynder at snige sig ind på os, og jeg elsker det. Dog hader jeg at jeg ALTID er bagud i haven. Det er som om at al ukrudt mener det skal bo i lige netop min have! Det samme gælder gåsebillerne. Men bortset fra det, så elsker jeg min have. I år har min far været forbi med et par plantesække og agurk og tomatplanter, og har plantet i mit drivhus. Verdens bedste far altså! Så nu går jeg og vander og glæder mig til planterne vokser sig store og stærke. Ukrudtet får lov at stå lidt endnu. Det er hårdt at luge. Især når man bærer et lille liv i maven. Og skal lave eksamensopgave. Vi er nemlig startet på vores sidste projekt på vores grundforløb. Temaet er Berlin, efter vores studietur til Berlin i sidste uge. Hov, det har jeg slet ikke fortalt om. Det laver jeg et seperat indlæg om tror jeg.

Nå men vi er i gang med eksamensopgaven, og der er MEGET der skal laves, men jeg tror jeg, indtil videre, har et godt overblik over hvad der skal laves. Der skal dog lige samles lidt op på det her i weekenden, så jeg har 100% styr på omfanget.

Selvom der har været rejse, have helvede og eksamensopgaver, har der også været tid til at strikke lidt. Før Berlin, slog jeg masker op til et par bukser til baby, og planen var at strikke på dem i Berlin, men det var aldrig fremme. Vi hyggede for meget til at strikke ;-) Men i går fik jeg hæftet de sidste ender, og de er nu færdige. De er fra bogen Babystrik på pind3,5-4. I denim blå bomuld med guldglimmer i. Jeg synes de er blevet skønne.

Bukserne i fuld figur

Billede tæt på for at få en fornemmelse af glimmeren


søndag den 31. maj 2015

Første ting til baby er røget igennem maskinen

Det er ikke kreativitet min krop emmer mest af for tiden, men listen med ting jeg gerne vil lave til baby, er jo alenlang! Så i mandags, da vi havde helligdag, fik jeg et par skønne krea veninder på besøg til en hyggelig sydate. Jeg havde i forvejen klippet en god stak, så det skulle "kun" syes sammen. Ja kun og kun, for selvfølgelig drillede maskinen en del. Men igennem kom det, og jeg gjorde det sidste færdig inden sengetid.


3 par bukser i str 50/56


3 par bukser i str 56/62


5 savlesmække, hvoraf en er i bandana stil


I morgen drager jeg til Berlin i 5 dage. Studietur med klassen. Imens kan I jo snildt shoppe løs i Haligraph shoppen på etsy. Der er fyldt med lækre sager, og udvalget vokser og vokser! 

fredag den 15. maj 2015

Organdonation. Har du taget stilling?

Organdonation. Et emne der tit er oppe at vende i medierne. Og af god grund! De mangler donorer!
Har du taget et aktivt valg? Jeg har! Som 12-13 årig, så jeg et program om organdonation sammen med min mor, og jeg sagde uden tøven "hvis jeg dør, må de gerne tage mine organer". Da jeg blev 18 år, fik jeg en folder om organdonation af min mor. Der gik dog yderligere et par år, inden jeg fik snøvlet mig sammen til at tilmelde mig. For nu er det jo så nemt. Det kan gøres i løbet af få minutter på sundhed.dk
Derinde kan du aktivt fravælge, eller tilvælge om du vil donere dine organer når du ikke er her mere. Og det aktive fravalg er lige så vigtigt som det aktive tilvalg!
Jeg har valgt at de må tage alt, undtagen mine hornhinder. En fjollet grund til dette ene fravalg, egentlig. Men det siges at sjælen sidder i øjnene, så dem må de ikke tage. Så er det vigtigere med dem der mangler hjerte, nyre, hud mv. Efter min mening.

Men nu har du læst mit blogindlæg, synes du så ikke du skylder dig selv, og dine medmennesker at tage det aktive fra/tilvalg? Især hvis ikke du har gjort det endnu. Det kunne jo være dig selv, eller en af dine nærmeste der pludselig stod og manglede...

tirsdag den 5. maj 2015

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget...?

I går fyldte jeg år. Tænk sig at jeg nu er 32 år?! Wow! For 10 år siden, ville jeg have sagt at man er gammel og voksen når man er 32 år, men i dag vil jeg sige at jeg er lige så ung som jeg var for 10 år siden. Min viden er bare større og bedre end dengang ;-)
Jovist, jeg har hus, bil og er gift med manden i mit liv, men ser man bort fra det, er jeg da ung med de unge. Er jeg ikke? Eller har jeg det behov mere?
Jeg tror jeg rykker længere og længere over på de voksnes banehalvdel. Nogen siger det er på tide. 
Jeg (vi) er mange gange blevet spurgt om vi ikke skal have børn, og vores svar har altid været at de kommer når de kommer. Og ja, som det ser ud nu, så kommer vores første fælles barn til november <3 
Vi er så spændte og glæder os helt ekstremt meget. Så dette år bliver sidste fødselsdag i ro og fred ;-)
Og nej, vi ved ikke om det bliver noget blåt, eller lyserødt ;-)



søndag den 3. maj 2015

Forår i haven

Disse dage bliver brugt i haven. Vi har ukrudt i stride strømme og virkelig mange drømme med haven. I går fik jeg luget bag komposten. Ikke lige det fedeste sted, men tror naboerne sætter pris på at jeg har mine skvalderkål under kontrol ;-) Min skønne mand, fik taget et ordenligt stykke af hækken. Den havde sneget sig en meters penge ind i haven og nåede helt ud til komposten. 

I dag har jeg (indtil videre) fået luget bag drivhuset, samt inde i drivhuset. Jeg ønsker mig fliser inde i drivhuset, men skal lige have fat i nogle fliser og overtalt min bror om hjælp ;-) Inde i deivhuset fandt jeg en lille hindbær. Den har selv plantet sig. Sikke hyggeligt! 



søndag den 5. april 2015

Påske pip?

De sidste få dage af påsken nydes hjemme. Med lektier faktisk. Men det gør mig ikke noget, for jeg kan godt lide den uddannelse jeg er i gang med, så det er jo "bare" hygge med en deadline ;-)

Påsken er gået med London, hvis nogen skulle være i tvivl. Og ellers familiehygge. Da min kære mand, hentede mig i Aarhus lufthavn, kørte vi hjem til min mor og hendes mand. De har får, og i denne tid, er der kommet en masse (påske) lam. Jeg elsker denne tid på året, hvor dyrene får babyer, alting spirer og solen titter mere og mere frem. Ahhh! Ellers er svigerne også besøgt, samt min far og hans kone. Og så lige en fødselsdag.

Måske jeg skulle lave en update med billeder fra London?

mandag den 30. marts 2015

London baby! Dag 1

Egentlig er det vel dag 2 når vi ankom i går? Nå men pyt. I dag er første hele dag i byen. Vores fly var allerede inden afgang, 50 minutter forsinket, og yderligere jeg ved ikke hvor lang tid forsinket oppe i luften. Vi skulle have landet omkring klokken 18.40, men var først på engelsk jord omkring klokken 21.30! Så med tog (hold op en dyr udgift!) fra Gatwick til Victoria station, og videre fra Victoria til Liverpool street, hvor vi skulle bo. Klokken var noget nær 23.09 (engelsk tid) da vi ankom. Vi har bare booket et billigt værelse, uden vinduer, da vi kun skal sove på værelset. Vi fik et værelse i kælderen. Stort og fint værelse. Indtil jeg opdagede at loftet dryssede ned i min seng! Op og 'klage'/fortælle om det i receptionen. De beklagede meget, og vi fik et nyt værelse på 4. sal. Med fuld upgrade. Så nu er der vinduer, gratis tv, gratis håndklæder, sæbe, føntørrer og WIFI. Yay! Efter at have spist en masse lækre prawn cocktail chips, og set noget tv, fik vi endelig lagt os til ro. I dag skal byen udforskes! 


søndag den 29. marts 2015

London baby!

I dag smutter min veninde Hanne og jeg til London!

Der skal shoppes, hygges, drikkes kaffe i spandevis og ædes prawn cocktail chips!Jeg vil se om jeg kan fange lidt net i ny og næ, så jeg kan opdatere bloggen "live" fra London.

I anledning af vores tur, har vi designet et motiv i strygestof og dekoreret en trøje.

Hav en fantastisk påske alle sammen!



søndag den 8. marts 2015

Kærestedag

I dag har min mand og jeg været sammen i 6 år, og i går havde vi været gift i halvandet år. Tiden går godt når man er i godt selskab, siger de kloge ;-)
I går blev der hygget hos min far og bonus mor, samt bonus søster, hendes mand og deres datter. Det var lækker mad som altid, og skønt selskab som altid. 
I dag gøres der rent herhjemme, L har været ude at træne, og i aften skal der vist bare hygges med en film og måske en pizza. 
Da L kom hjem fra træning, havde han en smuk orkidé med hjem til mig <3 Den kom straks i en potte, og nu pynter den på skænken i stuen, ved siden den stærke mand ;-)
 

mandag den 2. marts 2015

I never knew!

I dag besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Jeg ville købe og smage en grape for første gang. Ej jeg lyver lidt, for smagte en bid hos min farmor som barn, og jeg husker det som noget virkelig ulækkert. I dag måtte jeg se om det var korrekt husket. 
Jeg har her til aften, skåret den over og startet med en halv. Min farmor spiste/spiser den med ske, så det var sådan jeg ville gøre også. 
Mums hvor var det lækkert! Syrligt, sødt og saftigt på en og samme tid! Hvorfor er der ingen der har fortalt mig det noget før?!
Jeg besluttede mig for at prøve, da en sød kvinde på et forum jeg huserer på, fortalte om hendes "forhold" til grape. Hvor godt de smagte og hvor lang tid hun brugte på at nyde den. Jeg tror det var grunden til at jeg måtte prøve. Og det er ikke sidste gang jeg køber mig en grape. Mums! 
 

søndag den 1. marts 2015

Unormal social?

Med fare for at støde nogen, vil jeg nu fortælle min erfaring af at være "social" på nettet..

Jeg er på flere fora, og jeg har efterhånden lagt mærke til nogle tendenser jeg ikke helt selv kan forstå. Men måske jeg er unormal? Nogen har et stort behov for at fortælle hvor glade og lykkelige de er hele tiden, andre har behov for at ynke og fortælle hvor skidt og hårdt de har det. Nogen brokker sig konstant over manden/konen/ungerne, brokker sig over sit helbred, graviditet, eller jobbet. Nogen har stort behov for at vise hvor perfekte de er, vise alle deres dyre designer ting, og politiske korrekte grafiske print. Listen er lang, og jeg kunne sikkert blive ved med at finde "typer" jeg undres over.
Jeg selv deler sparsomt på nettet. Jeg vil mene jeg kan stå 100% ved det jeg poster forskellige steder, også overfor min mand, familie, og evt arbejdsgiver.
Jeg ville for eksempel blive vildt ked af det, hvis jeg opdagede at min mand skrev grimme ting om mig et sted på nettet, eller et andet familiemedlem gjorde. Jeg har ikke behov for at vise hele verden om min lampe er designer eller fra netto. Det kommer ikke nogen ved. Jeg er ligeglad med om andre synes min "kunst" på væggene er up to date, eller grimt gammel lort. Så længe jeg kan holde til at leve med det.. Jeg har heller ikke noget behov for hele tiden at fortælle hvor lykkelig jeg er. Jeg er gift med manden i mit liv, så går ud fra at folk ved at jeg er en lykkelig kvinde. Min mand ved i hvert fald godt hvordan jeg har det, og er det ikke også kun ham der skal vide det? Nogen gange må han da godt flytte hen hvor peberet gror, men mons tro han ikke også har det på denne måde om mig engang imellem?
Som regel poster jeg lidt ligegyldige ting i den virtuelle verden. "Jeg har fået lasagne til aften", "Ser film med gemalen" og sådanne fjollede ting. Jeg poster de ting jeg er kreativ med, fordi jeg selv synes jeg er dygtig til det jeg laver, men lagt fra alt, bliver vist til offentlig skue. Jeg er for eksempel stoppet med at ryge. Hvornår husker jeg ikke selv, for det er ikke vigtigt, og det er ikke noget der er delt med min virtuelle verden. Jeg spiser så vidt mulig heller ikke sukker, og det ved den virtuelle verden heller ikke rigtigt. Jeg har ikke behov for at alle ved sådan nogle ting om mig. Ikke at de er hemmelige, men  kan ikke se behovet for at dele disse informationer. Hvor meget bør man dele på nettet?
Måske er jeg bare sær, og nærig med informationer om mig selv? Burde hele verden vide hvad jeg tænker, og hvornår?

Nå, jeg havde egentlig tænkt at opdatere om ugen der gik, om min og mandens tur i biografen for at se fifty shades of grey, men det må blive senere...

tirsdag den 24. februar 2015

Endnu en gratis skærefil – Elsa fra frozen

Jeg har igen i dag leget lidt med skærefiler, og denne skærefil med Elsa er kommet ud af det.
Håber i kan lide den :-)

Filen kan hentes HER


Har i set at Krudtfugl også har gratis skærefiler? De findes HER og HER

mandag den 23. februar 2015

Gratis fil til silhouette cameo

Som mediegrafikerelev skal der øves, og det gør jeg jævnligt. Jeg har her til aften leget med en skærefil til silhouette cameo, som jeg vil dele med jer. Gratis. Af den simple grund at jeg skal øve mig + dette er et produkt med trademark på, så jeg må på ingen måder tjene på denne fil. Så håber i vil nyde denne gratis fil jeg har lavet :) Filen kan downloades HER


torsdag den 19. februar 2015

Genbrugsguld

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker genbrug. Så da min fætters kone skrev forleden "hent den eller den ryger på losseren" om en gammel kiste, ja så fik jeg gemalen til at spænde traileren for. Eller det fik vi først gjort i dag. Nu er der flyttet lidt rundt i krea værelset. Den skal fyldes med ekstra dyner og tæpper. Elsker den allerede. Gratis genbrug er godt!  

mandag den 16. februar 2015

Ferie

I denne uge er der ferie for Nordjyllands skoleelever. Og her hører jeg også ind under. Min første feriedag er brugt på at male lister om vinduet i soveværelset, starte op på oprydning i skabene i kreaværelset. (Gisp!)
Ellers har jeg set suits på netflix og strikket videre på den trøje jeg er i gang med. Frokosten var en slat ostesuppe fra fryseren. Ostesuppe er en overset spise. Det er så lækkert! Og står det til mig, burde der altid være noget i fryseren ;-)


søndag den 15. februar 2015

Gratis er godt!

Alle elsker noget der er gratis. Så derfor har jeg lavet et par designs, jeg løbende vil smide her på bloggen til fri download/print. Selvfølgelig kun til privat brug. Dette gør jeg selvfølgelig for at glæde de få der følger min blog, håbe på at flere vil følge den, samt vise hvad der fra tid til anden ryger i min venindes etsy shop.


Klik HER for at printe billedet :-)


Valentinsdag

Valentinsdag er ovre. Her fik jeg et kys, manden ryddede op udenfor og kørte et læs skrald på losseren mens jeg malede nogle kanter i tøj værelset. For så romantiske er vi. 
Om aftenen var han slet ikke hjemme. Men pyt. For jeg havde besøg af Hanne. Og hende ved jeg lige hvordan jeg "charmer". 
Lige et billede af ting jeg med sikkerhed kan vinde hendes "hjerte" med. 
Nemlig kaffe og hendes faste krus når hun er her. 
Egentlig skulle vi være produktive og lave nogle ting til hendes etsy shop, men i stedet blev der drukket kaffe og snakket om verdenssituationen som kun vi kvinder kan. En stak arbejde ligger nu og venter på et ledigt øjeblik til mig. Så snart har hun flere fede ting på shoppen. Yay! 

Glædelig valentinsdag <3

søndag den 8. februar 2015

Sunny sunday

I dag er der søndag, og solen skinneer. Det gør også at jeg kan se hvor meget mine vinduer trænger til at blive vasket, og hvor meget jeg snart burde sy de gardiner til stuen. Men det bliver ikke i dag. I dag skal der laves lektier. Egentlig orker jeg ikke, for min krop er lidt dvask og træt.
Fordi for knap en uge siden, faktisk i mandags, startede jeg op på en livsstilsændring, nemlig at spise uden sukker og stivelse. Det er nemt til tider, og andre gange pisse hårdt. Især for en sukkernarkoman som jeg. Men jeg skal min PCO til livs, og vil gerne have en lidt mindre æble facon, så jeg i det mindste ikke hele tiden ligner en der er 20 uger henne i en graviditet ;-)

I går ramte min krop så ketose. En tilstand hvor hjenen lærer at bruge energi fra fedt i stedet for fra sukker, og denne tilstand føles lidt som influenza. I dag er jeg bare drænet og en smule "Rasmus modsat" Jeg føler kroppen craver alle de forbudte ting. Nemlig kulhydrater og sukker. Suk!

Så i trods, har jeg stegt noget bacon, UDEN æg, og bare skåret noget agurk og peber, og lavet mig en ice latte på fløde, mælk, sødetabletter og lidt vanilje - uden sukker. Dagens kop siger præcis sådan som jeg har det. Bortset fra jeg ikke følte mig awesome i går ;-) Og ja, der er rod på skrivebordet. Råt og uden filter. For tro det eller lad være, så er jeg ikke perfekt ;-) 



lørdag den 7. februar 2015

Gammel lort, eller moderne?

Foråret er på vej, og jeg bliver mere og mere inspireret til at skrive på bloggen.

Jeg er langt fra hip og moderne, og jeg er lidt af en samler, når det kommer til ting. For jeg smider sjældent noget ud. Tænk hvis det kan bruges senere. Inden i begynder at ville ringe til medierne for at melde mig til hoarders eller andre programmer, så vil jeg sige, at selvom jeg er et rodehoved, er det altså ikke ekstremt. Endnu ;-)

Meget af det jeg ejer, er enten fra genbrug, arveting, eller ting jeg har fået i det forrige årtusinde. Det er ting med sjæl.

Nogle af de ting jeg ejer, kommer af og til på mode, og det morer mig lidt. Pt er det Wiinblad der er fremme i skoene, og jeg nyder at drikke af min kop som er ca 25 år gammel, skåret, og modtaget fra en kær, nu afdød, veninde jeg havde.
Det er maj's illustration derpå, måneden jeg er født i. Jeg husker hendes butik hvor der var masser af Wiinblad, kongeligt porcelæn, flora danica smykker og billige souvenirs.


Jeg elskede deres butik i Løkken, og jeg elskede mit venskab med den ca 50 år ældre veninde jeg havde. Hun lærte mig mange ting. Hun lærte mig at jeg var for god til billige smykker, og forkælede mig med guld og sølvsmykker.

Jeg husker især det flora danica sæt jeg fik af hende med firkløvere på. Sættet min forlovelsesring matchede, og sættet jeg bar på min bryllupsdag. Hun lærte mig om tidsløst og klassisk design, lærte mig at være uhøjtidelig, og tro på at der nok skulle ske gode ting i mit liv.

Det er vel efterhånden snart 10 år siden hun mistede livet til brystkræften, og jeg savner hende stadig med jævne mellemrum. Hun lærte mig så meget, og ville så gerne have vist hende hvem jeg er blevet til. Jeg har, takket være hende, lært at tro 100% på mig selv. Stole på at jeg er f*cking awesome, uanset hvad folk de siger og tror.

Nu kom dette indlæg vist mere til at handle om en gammel veninde og ikke så meget om min gamle kop. Men pyt. Hun fortjener en kærlig tanke, gør hun.

Traditionen tro

En tradition skal starte et sted, og denne tradition startede, for mig, da vi var på vej hjem fra London sidste år i påsken. Nemlig min venindes og min årlige påsketur til London ;)

Der gik ikke mange dage fra vi kom hjem, til vi snakkede om en ny tur. Og således er der nu booket, betalt og planlagt ny tur til London. Også i påsken.

Vi glæder os som små børn, og tæller ned. Eller det vil sige, jeg især gør. Jeg har en nedtæller på telefonen, og jubler jævnligt over at nu er der kun XX antal dage til. I dag er der f.eks. lige præcis 50 dage til! Weeee!

Da jeg er fattig studerende med mand og eget hus, og hun hårdtarbejdende husejer, skal der nogle klejner i kassen. I bund og grund, hjælper jeg hende med at tjene lommepenge til os begge.

Hun har startet en etsy shop op, hvor jeg har doneret et par illustrationer til. Man skal vel hjælpe der hvor man kan. Især når hun gerne deler lidt lommepenge med mig også.

Udover det, ryddes der op herhjemme og sælges ud. Alt sammen med formål at tjene lommepenge til vores tur. Bonus er at få styr på sagerne herhjemme. Win win.

Skulle du få lyst til at tjekke hendes etsy side ud, kan den findes HER

torsdag den 5. februar 2015

Chanel sparkes af hylden

Som skrevet tidligere, købte jeg for julens ene matas gavekort, Raunsborgs parfume Nordic Snowdrop. Den er vokset så meget på mig, at den har sparket selveste Mademoiselle Chanel af hylden. Og her snakker vi altså om den parfume jeg har brugt fast næsten hver dag i knap 8 år. Ikke at jeg ikke kan lide Chanel mere, for jeg elsker den duft mademoiselle har. Jeg har bare forelsket mig ekstremt meget i duften af Nordic Snowdrop. Den har en ren duft synes jeg, og de dufte Jim har sat sammen, spiller en symfoni af nordisk glæde og friskhed.

Sakset fra Raunsborgs egen beskrivelse;
"Spændende og unik duft der leder tankerne hen på nordens friske vinde. 
En skøn blomstersymfoni med topnoter af liljekonval, rose, jasmin og ferskenblomst giver duften en elegant og umiddelbar friskhed. Bundnoter fra cedertræ, mos og moskus tilfører en dybde og umiskendelighed, som du vil kunne fornemme hele dagen."

Og jeg giver Raunsborg ret. Den dufter af norden og holder hele dagen. Jeg elsker den i hvert fald, og den er blevet min nye yndlingsparfume. Hvem havde troet at Jim Lyngvild kunne toppe Coco Chanel?

En Raunsborg affære

Mit "forhold" til Jim Lyngvild, startede egentlig som mange af mine venskaber. Jeg synes han var pisse irriterende, og gik i noget grimt tøj. Men så begyndte han at vokse på mig. Pludselig tog jeg mig selv i at følge ham på facebook, og faktisk være enig i mange af hans holdninger. Så begyndte han at poste en masse om nogle nye produkter han ville lave, og jeg tænkte straks på alle de fesne kendis produkter der er lavet gennem tiden. Hvem har ikke ejet en Naomi Campbell parfume måske?
Længe læste jeg om hans serie, og flere og flere begyndte at skamrose, især håndcremen.

Vi spoler tiden hen til før jul 2014. Jeg går i salling, og ser en tester på håndcremen. Jeg tænker at nu må jeg for pokker prøve den omtalte creme. Jeg klemmer en klat ud i hånden og smører den ind i huden. Jeg var bestemt ikke fan af duften, men følelsen fra cremen er jeg straks vild med. Så vild, at den med det samme røg på ønskelisten.

Juleaften pakker jeg en lækker håndcreme ud, og den prøves straks. Allerede nu, er jeg blevet mere og mere vild med duften. Måske jeg bare er begyndt at fatte Raunsborgs koncept? Eneste minus ved min julegave, er at låget er gået i stykker allerede ved modtagelse, så det er lidt træls at åbne og lukke. Design, duft og konsistens er der ikke en finger at sætte på.

I julen fik jeg også hele 3 matas gavekort. Det sker tit at jeg får gavekort i gaver, og jeg er efterhånden blevet god til at planlægge, undersøge og vurdere hvad disse skal bruges på. Først havde jeg sat min kærlighed på en Dior parfume, men efter en del research, faldt mine valg på Raunsborg produkter.

Jeg tog i matas, og til mit held, havde de udsalg på julens rester = Raunsborg gaveæsker til billige penge. Yay! Nu husker jeg ikke sammensætningerne, men jeg købte 2 æsker, og endte med en ansigtscreme, en bodylotion, ansigtsvask og en håndcreme. Min kære mand var med, og i samme ombæring, kunne jeg lige sprøjte Raunsborgs nye herreduft på ham, så jeg kunne dufte hvordan den var på ham. Igen, var jeg ikke umiddelbart fan, men det blev bedre i løbet af dagen, og manden var VILD med den! Da vi kom hjem, måtte jeg  straks i bad, så jeg kunne prøve alle mine nye ting.

Efter en uges tid, stod jeg igen i matas, med julens sidste gavekort. Det blev brugt på Raunsborgs parfume Nordic Snowdrop. Den er røget direkte ind på min førsteplads. Men det tror jeg jeg vil lave et helt andet indlæg om, og det findes HER

Jeg synes Jim har lavet noget helt fantastisk og unikt med Raunsborg. Som "gammel" kosmetolog, elsker jeg det enkle. Én slags creme, uanset hud, én serie, én (awesome) fornemmelse ved brug. Skulle jeg give stjerner, ville jeg give 9,5 stjerner ud af 10. Den halve ryger af ved de par emballager der er gået i stykker enten før brug, eller kort tid efter ibrugtagning.



Og for en god ordens skyld, vil jeg lige påpege at dette indlæg (desværre) ikke er sponsoreret af Raunsborg :-)

lørdag den 31. januar 2015

Aussie shampo

For nogle uger siden, skrev jeg et indlæg her til bloggen, men af en eller anden grund, fik jeg det aldrig postet. Det gør jeg så nu. Jeg har brugt shampoen i et par uger nu, og jeg elsker den stadig. Den er god til mine krøller, og mit hår tørrer meget hurtigere end normalt. yay.


Jeg fik at vide af en pige fra klassen at mærker aussie skulle være godt. Og uden at undersøge nærmere (eller dufte inden køb), købte jeg shampo og balsam. Valget fandt på frizz miracle, da jeg har natur krøller = en del kruset hår! 
Da jeg kommer hjem, får jeg googlet mærket. Frizz miracle skulle være rigtig god til krøller. Yay! Dog var der mange der ikke var begejstret for balsamen da den åbenbart får hovedbunden til at fedte. Det er jeg dog ligeglad med, da jeg aldrig putter balsam ned til rødderne. Jeg fik også duftet til det, og mums. Det dufter af tyggegummi. I går fik jeg så prøvet det for første gang og jeg er fan! Det er et mærke til en overkommelig pris. Jeg gav 38 kr pr del. Det dufter dejligt, er drøj i brug, og hjælper i den grad på mine krøller. De samler sig meget mere, og der uglet look er knap så uglet ;-) Ja ja, billeder er taknemmelige, men her er mit hår. Vasket i shampo (2 gange), en omgang balsam og lufttørret. Jeg friserer aldrig mit hår! På billedet er det dog lige krammet op med en hår creme der samler håret lidt uden at stive og fedte. 

tirsdag den 6. januar 2015

Awesome kop

I dag fik jeg lavet en ny kop. Ja faktisk to. Men de er helt ens. En til mig og en til en veninde. Hun fortjener lidt godt i hverdagen :-) 
Så et fedt citat på pinterest og det skulle jeg bare arbejde med, og den anden side blev min egen fortolkning af mussel + en masse stjerner. Jeg elsker den allerede!