lørdag den 7. februar 2015

Traditionen tro

En tradition skal starte et sted, og denne tradition startede, for mig, da vi var på vej hjem fra London sidste år i påsken. Nemlig min venindes og min årlige påsketur til London ;)

Der gik ikke mange dage fra vi kom hjem, til vi snakkede om en ny tur. Og således er der nu booket, betalt og planlagt ny tur til London. Også i påsken.

Vi glæder os som små børn, og tæller ned. Eller det vil sige, jeg især gør. Jeg har en nedtæller på telefonen, og jubler jævnligt over at nu er der kun XX antal dage til. I dag er der f.eks. lige præcis 50 dage til! Weeee!

Da jeg er fattig studerende med mand og eget hus, og hun hårdtarbejdende husejer, skal der nogle klejner i kassen. I bund og grund, hjælper jeg hende med at tjene lommepenge til os begge.

Hun har startet en etsy shop op, hvor jeg har doneret et par illustrationer til. Man skal vel hjælpe der hvor man kan. Især når hun gerne deler lidt lommepenge med mig også.

Udover det, ryddes der op herhjemme og sælges ud. Alt sammen med formål at tjene lommepenge til vores tur. Bonus er at få styr på sagerne herhjemme. Win win.

Skulle du få lyst til at tjekke hendes etsy side ud, kan den findes HER

2 kommentarer:

  1. 50 dage! Det er jo kun 2x25 dage. Eller en syvende del af et år....lige om lidt er det nu!

    SvarSlet