Unormal social?

Med fare for at støde nogen, vil jeg nu fortælle min erfaring af at være "social" på nettet..

Jeg er på flere fora, og jeg har efterhånden lagt mærke til nogle tendenser jeg ikke helt selv kan forstå. Men måske jeg er unormal? Nogen har et stort behov for at fortælle hvor glade og lykkelige de er hele tiden, andre har behov for at ynke og fortælle hvor skidt og hårdt de har det. Nogen brokker sig konstant over manden/konen/ungerne, brokker sig over sit helbred, graviditet, eller jobbet. Nogen har stort behov for at vise hvor perfekte de er, vise alle deres dyre designer ting, og politiske korrekte grafiske print. Listen er lang, og jeg kunne sikkert blive ved med at finde "typer" jeg undres over.
Jeg selv deler sparsomt på nettet. Jeg vil mene jeg kan stå 100% ved det jeg poster forskellige steder, også overfor min mand, familie, og evt arbejdsgiver.
Jeg ville for eksempel blive vildt ked af det, hvis jeg opdagede at min mand skrev grimme ting om mig et sted på nettet, eller et andet familiemedlem gjorde. Jeg har ikke behov for at vise hele verden om min lampe er designer eller fra netto. Det kommer ikke nogen ved. Jeg er ligeglad med om andre synes min "kunst" på væggene er up to date, eller grimt gammel lort. Så længe jeg kan holde til at leve med det.. Jeg har heller ikke noget behov for hele tiden at fortælle hvor lykkelig jeg er. Jeg er gift med manden i mit liv, så går ud fra at folk ved at jeg er en lykkelig kvinde. Min mand ved i hvert fald godt hvordan jeg har det, og er det ikke også kun ham der skal vide det? Nogen gange må han da godt flytte hen hvor peberet gror, men mons tro han ikke også har det på denne måde om mig engang imellem?
Som regel poster jeg lidt ligegyldige ting i den virtuelle verden. "Jeg har fået lasagne til aften", "Ser film med gemalen" og sådanne fjollede ting. Jeg poster de ting jeg er kreativ med, fordi jeg selv synes jeg er dygtig til det jeg laver, men lagt fra alt, bliver vist til offentlig skue. Jeg er for eksempel stoppet med at ryge. Hvornår husker jeg ikke selv, for det er ikke vigtigt, og det er ikke noget der er delt med min virtuelle verden. Jeg spiser så vidt mulig heller ikke sukker, og det ved den virtuelle verden heller ikke rigtigt. Jeg har ikke behov for at alle ved sådan nogle ting om mig. Ikke at de er hemmelige, men  kan ikke se behovet for at dele disse informationer. Hvor meget bør man dele på nettet?
Måske er jeg bare sær, og nærig med informationer om mig selv? Burde hele verden vide hvad jeg tænker, og hvornår?

Nå, jeg havde egentlig tænkt at opdatere om ugen der gik, om min og mandens tur i biografen for at se fifty shades of grey, men det må blive senere...