mandag den 30. marts 2015
London baby! Dag 1
Egentlig er det vel dag 2 når vi ankom i går? Nå men pyt. I dag er første hele dag i byen. Vores fly var allerede inden afgang, 50 minutter forsinket, og yderligere jeg ved ikke hvor lang tid forsinket oppe i luften. Vi skulle have landet omkring klokken 18.40, men var først på engelsk jord omkring klokken 21.30! Så med tog (hold op en dyr udgift!) fra Gatwick til Victoria station, og videre fra Victoria til Liverpool street, hvor vi skulle bo. Klokken var noget nær 23.09 (engelsk tid) da vi ankom. Vi har bare booket et billigt værelse, uden vinduer, da vi kun skal sove på værelset. Vi fik et værelse i kælderen. Stort og fint værelse. Indtil jeg opdagede at loftet dryssede ned i min seng! Op og 'klage'/fortælle om det i receptionen. De beklagede meget, og vi fik et nyt værelse på 4. sal. Med fuld upgrade. Så nu er der vinduer, gratis tv, gratis håndklæder, sæbe, føntørrer og WIFI. Yay! Efter at have spist en masse lækre prawn cocktail chips, og set noget tv, fik vi endelig lagt os til ro. I dag skal byen udforskes!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar