fredag den 18. juli 2014

Ork hvor er jeg sløv!

Jeg tænker tit på bloggen, men kommer aldrig videre.. Måske er jeg bare ikke en rigtig blogger? Tror der skal laves om på det. Nu SKAL jeg altså lære at blogge - jævnligt. Basta!

Der er sommer i det danske land. Jeg nyder det big time! Også selvom livet på dagpenge er ved at være noget kedeligt, og presset. Men jeg prøver at glemme det lidt her i sommervarmen.

I år har der ikke været så meget renovering indenfor, så haven har fået lidt mere opmærksomhed end sidste år. Mit drivhus er blevet lappet, så det er klar til planter næste år. Vinen har sat en masse store klaser. Jordbærrene har været sløve i år, men måske det er fordi det er gamle planter? En masse ukrudt har ladet livet, og en masse nyt er kommet til. Et nektarin træ er plantet, et par højbede er sat op, og så prøver jeg at holde liv i 7 tomat planter. 6 planter fra min far, hvor der er 4 forskellige sorter, samt en enkelt busk tomat fra min skønne veninde Hanne. Lidt rødbeder er sået, og lidt gulerødder.

I går købte jeg maling til at male vores gamle rustne tørrestativ, samt maling til 2 gamle grimme bænke. Der skal nok komme billeder når det engang er malet det hele. På spejder ære!