London baby! Dag 1

Egentlig er det vel dag 2 når vi ankom i går? Nå men pyt. I dag er første hele dag i byen. Vores fly var allerede inden afgang, 50 minutter forsinket, og yderligere jeg ved ikke hvor lang tid forsinket oppe i luften. Vi skulle have landet omkring klokken 18.40, men var først på engelsk jord omkring klokken 21.30! Så med tog (hold op en dyr udgift!) fra Gatwick til Victoria station, og videre fra Victoria til Liverpool street, hvor vi skulle bo. Klokken var noget nær 23.09 (engelsk tid) da vi ankom. Vi har bare booket et billigt værelse, uden vinduer, da vi kun skal sove på værelset. Vi fik et værelse i kælderen. Stort og fint værelse. Indtil jeg opdagede at loftet dryssede ned i min seng! Op og 'klage'/fortælle om det i receptionen. De beklagede meget, og vi fik et nyt værelse på 4. sal. Med fuld upgrade. Så nu er der vinduer, gratis tv, gratis håndklæder, sæbe, føntørrer og WIFI. Yay! Efter at have spist en masse lækre prawn cocktail chips, og set noget tv, fik vi endelig lagt os til ro. I dag skal byen udforskes! 

London baby!

I dag smutter min veninde Hanne og jeg til London!

Der skal shoppes, hygges, drikkes kaffe i spandevis og ædes prawn cocktail chips!Jeg vil se om jeg kan fange lidt net i ny og næ, så jeg kan opdatere bloggen "live" fra London.

I anledning af vores tur, har vi designet et motiv i strygestof og dekoreret en trøje.

Hav en fantastisk påske alle sammen!

Kærestedag

I dag har min mand og jeg været sammen i 6 år, og i går havde vi været gift i halvandet år. Tiden går godt når man er i godt selskab, siger de kloge ;-)

I går blev der hygget hos min far og bonus mor, samt bonus søster, hendes mand og deres datter. Det var lækker mad som altid, og skønt selskab som altid. 

I dag gøres der rent herhjemme, L har været ude at træne, og i aften skal der vist bare hygges med en film og måske en pizza. 

Da L kom hjem fra træning, havde han en smuk orkidé med hjem til mig <3 Den kom straks i en potte, og nu pynter den på skænken i stuen, ved siden den stærke mand ;-)

 

I never knew!

I dag besluttede jeg mig for at prøve noget nyt. Jeg ville købe og smage en grape for første gang. Ej jeg lyver lidt, for smagte en bid hos min farmor som barn, og jeg husker det som noget virkelig ulækkert. I dag måtte jeg se om det var korrekt husket. 

Jeg har her til aften, skåret den over og startet med en halv. Min farmor spiste/spiser den med ske, så det var sådan jeg ville gøre også. 

Mums hvor var det lækkert! Syrligt, sødt og saftigt på en og samme tid! Hvorfor er der ingen der har fortalt mig det noget før?!

Jeg besluttede mig for at prøve, da en sød kvinde på et forum jeg huserer på, fortalte om hendes "forhold" til grape. Hvor godt de smagte og hvor lang tid hun brugte på at nyde den. Jeg tror det var grunden til at jeg måtte prøve. Og det er ikke sidste gang jeg køber mig en grape. Mums! 

 

Unormal social?

Med fare for at støde nogen, vil jeg nu fortælle min erfaring af at være "social" på nettet..

Jeg er på flere fora, og jeg har efterhånden lagt mærke til nogle tendenser jeg ikke helt selv kan forstå. Men måske jeg er unormal? Nogen har et stort behov for at fortælle hvor glade og lykkelige de er hele tiden, andre har behov for at ynke og fortælle hvor skidt og hårdt de har det. Nogen brokker sig konstant over manden/konen/ungerne, brokker sig over sit helbred, graviditet, eller jobbet. Nogen har stort behov for at vise hvor perfekte de er, vise alle deres dyre designer ting, og politiske korrekte grafiske print. Listen er lang, og jeg kunne sikkert blive ved med at finde "typer" jeg undres over.
Jeg selv deler sparsomt på nettet. Jeg vil mene jeg kan stå 100% ved det jeg poster forskellige steder, også overfor min mand, familie, og evt arbejdsgiver.
Jeg ville for eksempel blive vildt ked af det, hvis jeg opdagede at min mand skrev grimme ting om mig et sted på nettet, eller et andet familiemedlem gjorde. Jeg har ikke behov for at vise hele verden om min lampe er designer eller fra netto. Det kommer ikke nogen ved. Jeg er ligeglad med om andre synes min "kunst" på væggene er up to date, eller grimt gammel lort. Så længe jeg kan holde til at leve med det.. Jeg har heller ikke noget behov for hele tiden at fortælle hvor lykkelig jeg er. Jeg er gift med manden i mit liv, så går ud fra at folk ved at jeg er en lykkelig kvinde. Min mand ved i hvert fald godt hvordan jeg har det, og er det ikke også kun ham der skal vide det? Nogen gange må han da godt flytte hen hvor peberet gror, men mons tro han ikke også har det på denne måde om mig engang imellem?
Som regel poster jeg lidt ligegyldige ting i den virtuelle verden. "Jeg har fået lasagne til aften", "Ser film med gemalen" og sådanne fjollede ting. Jeg poster de ting jeg er kreativ med, fordi jeg selv synes jeg er dygtig til det jeg laver, men lagt fra alt, bliver vist til offentlig skue. Jeg er for eksempel stoppet med at ryge. Hvornår husker jeg ikke selv, for det er ikke vigtigt, og det er ikke noget der er delt med min virtuelle verden. Jeg spiser så vidt mulig heller ikke sukker, og det ved den virtuelle verden heller ikke rigtigt. Jeg har ikke behov for at alle ved sådan nogle ting om mig. Ikke at de er hemmelige, men  kan ikke se behovet for at dele disse informationer. Hvor meget bør man dele på nettet?
Måske er jeg bare sær, og nærig med informationer om mig selv? Burde hele verden vide hvad jeg tænker, og hvornår?

Nå, jeg havde egentlig tænkt at opdatere om ugen der gik, om min og mandens tur i biografen for at se fifty shades of grey, men det må blive senere...