Hanne fik, som så mange andre, en kop. Jeg har fundet inspirationen på hendes pinterest board og selv tegnet det op i illustrator. På den ene side står der: Shh, Almost, Now you may speak.
Og på den anden side har jeg tegnet et koffein molekyle. Med meget små og lyserøde bogstaver (min yndlingsfarve) har jeg skrevet MIWBA - Made In Wonderland By Alice.
Til koppens historie er, at Hanne er helt pjattet med kaffe, så den var helt i hendes ånd.
Så fik hun også en kalender for 2015 som jeg har tegnet i illustrator i lidt retro farver. Den er printet i A3 størrelse.
Jeg havde også tegnet (i illustrator) en kaffe plakat, hvor jeg har tegnet en musselmalet kop, en stelton kande, samt et 'broderi' med teksten "Coffee never goes out of style".
Igen er Hanne kaffeglad, så tror bestemt at den kunne bruges.
Som en ekstra ting, havde jeg hæklet nogle glas, som kan bruges som lanterner og/eller vaser, samt en fugl i matchende farver. Elsker det lille retro sæt i karry, grå og marine.
Nu er Hanne og jeg rimelig gode venner, og ligesom jeg kender hende ganske godt, ja så kender hun bestemt også mig rigtig godt. Det kunne også ses på hendes gaver til mig. Med Hannes tilladelse, får i også hendes gaver til mig at se.
Først fik jeg en fjollegave. Det er ingen hemmelighed at jeg ELSKER glitter. Glitter og lyserød er mine yndlingsfarver, som jeg plejer at sige ;-)
Hun havde lavet glitterskaft på et par grydeskeer, og jeg synes de er SÅ fede!
Så fik jeg glitter piller. Ganske vist kun til pynt. Dog fortalte Hanne, at hun i hendes research, fandt ud af at det er moderne at sluge glitter piller, for så plopper man åbenbart glitter pøller! Jeg har ikke tænkt mig at prøve dog ;-)
Hanne er vildt vildt dygtig til at sy, men at strikke, er ikke hendes spidskompetence, så da jeg pakkede hjemmestrikket klud og gæstehåndklæde op, blev jeg bare vildt glad! Jeg ved virkelig hvilket stykke arbejde hun har lagt i dem. Tænk at hun har knoklet sådan for min skyld <3 Jeg må have taget nogle nærbilleder af de flotte mønstre hun har strikket, for det er virkelig flot arbejde!
Den sidste gave var den der slog med mest omkuld. Ikke fordi der er det store håndværk i den, men tanken bag, og designet er bare lige i skabet! Der findes en amerikansk side hvor man kan bestille stof i egne designs. Så jeg kan fx bestille stof med MIWBA logoet. Det er tisse dyrt, men så fed en mulighed. Ligeledes kan man lave sit eget tapet og gavepapir.
Jeg fik simpelthen Alice i eventyrland stof på en baggrund af lyserøde blomster. Designet af Hanne til mig. Mit helt eget stof! Jeg er så forelsket i det stof, og det blev med det samme en darling <3 En lækker lækker bomuldspoplin. Ca 1,5 meter. Jeg er helt pjattet med det!
Jeg er dybt taknemmelig for mine gaver, og vil til hver en tid, gerne være på gave med Hanne :-)
Glædelig jul og godt nytår herfra eventyrland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar