mandag den 23. april 2012

Krea i påsken

Jeg havde fri dagene op til påske, og da jeg havde hørt en fugl synge om at der var stofudsalg i Videbæk, pakkede jeg bilen og drog afsted. Hold op der var stoffer i lange baner. Bestemt ikke sidste gang jeg drager derned på udsalg. Dog ikke i nærmeste fremtid, for har virkelig ikke mere plads til stof. Min reol kaster nærmest stof op!
Note til mig selv: Tag praktiske sko på til sådan et udsalg, og måske en lille madpakke, så man ikke går kold.
Nå men jeg blev en del penge fattigere og en masse stoffer rigere!


Min fangst af strækstoffer


Min fangst af faste stoffer, samt tråd og sikkerhedsnåle

I påsken havde vi besøg af min kærestes bedste ven, hans kone og deres 2 piger. Så efter at have købt strygestof fra Hanne (krudtfugl) og stof i Videbæk, så skulle der syes bukser til prinsesserne. De er begge simple bukser i tynd lækker stræk denim, syet efter onion 20022 mønster, med hjemmebakset lommer, samt deres mellemnavn i glitter strygestof ned langs det ene ben.

Bukserne foran. Str. 98 og str. 122

Bukserne fra siden. Navn i glitter strygestof
 
 
Bukserne bagfra, med fræk lille baglomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar